Verdo el

Fjernaflæsning

Smarte elmålere gør sit indtog i Hillerød. Med fjernaflæsning er det slut med at aflæse selv og nemmere at holde øje med forbruget.

Fra starten af 2006 frem til juni 2012 udskiftes alle elmålere i Verdo Hillerød El-nets forsyningsområde til nye fjernaflæste elmålere. Her på hjemmesiden kan du på et oversigtskort følge med i, hvor langt vi er med udskiftningen.


Når Verdos montører kommer for at udskifte måleren, kan du altid forlange at se det ID-kort, som alle vores montører har på sig. Du kan også træffe en ny aftale, hvis det passer bedre med udskiftning på et andet tidspunkt.


Udskiftningen af måleren koster dig ikke noget.


 

Fordele med fjernaflæsning

Der er klare fordele ved automatisk måleraflæsning. Så snart Verdo Hillerød El-net kan hente data fra din elmåler, slipper du selv for at skulle aflæse dit strømforbrug og indrapportere det til os. Det betyder farvel til det årlige selvaflæsningskort og den årlige manuelle årsaflæsning. Igennem moderne trådløs teknologi henter vi automatisk data om dit faktiske elforbrug – det sker én gang om måneden, hvor din husstands forbrug blive scannet og opdateret.

 

 

Følg forbruget online

Med fjernaflæsning vil du kunne følge dit elforbrug her på vores hjemmeside under online service. Med login vil du her kunne se, hvor meget strøm du bruger måned for måned. Du har dermed et godt overblik over dit elforbrug, hvilket er første trin til at reducere det.

 

>> GÅ TIL ONLINE SERVICE